Máni missionen
Máni-missionen er den første danskledede rummission, der skal sendes ud af Jordens kredsløb og markerer dermed et vigtigt skridt for dansk rumfart. Målet for Máni-satellitten er at kortlægge Månens overflade og beskaffenhed med højtopløste billeder og detaljerede topografiske kort
Satellitten vil blive sendt i et kredsløb, der går over Månens nord- og sydpol, der er nøgleområder for at nå ambitionen om at sende astronauter til Månen igen. Ikke mindst i planlægningen af landingssteder samt kortlægning af astronauter og robotters bevægelser på Månen.
Satellittens kredsløb om Månen stiller højere krav til missionen end tidligere danske rum-missioner. Satellitten vil være længere fra Jorden end tidligere missioner og operere i et strålingsmiljø, der er langt hårdere end det, der findes i Jordens kredsløb. Det stiller store krav til satellittens teknologi, fremdrift og kommunikationssystemer.
Missionens mål
Højopløselige topografiske kort
- Ved at kombinere reflektansmålinger med nye såkaldte ’shape-from-shading’-modeller fra Niels Bohr Institutet kan Máni missionen kortlægge månens topografi med en opløsning på helt ned til 20 cm pr. pixel.
- Sådanne kort er afgørende for planlægning af astronauters eller robotters bevægelser på Månen og for at vælge sikre landingssteder.
- Hvis metoden bevises anvendelig på Månen, kan den potentielt bruges på Mars og andre himmellegemer.
Kortlægning af månens reflektans
- Missionen vil tage billeder af et specifikt område på månens overflade fra forskellige observationsvinkler. Målet er at tage ca. 10 billeder af samme område fra forskellige vinkler og forskellig belysning for herved at kortlægge overfladens reflektansfunktion.
- Missionen kan forbedre vores målinger af jordens albedo, og dermed klimamodeller. Historisk er albedo blevet målt via ’jordskin’, dvs. lyset reflekteret fra jorden til månen og tilbage igen. Máni-missionen kan forbedre disse målinger ved at kortlægge reflektansfunktionerne for de relevante områder.
- Bedre reflektansmålinger vil også forbedre kalibreringen af jordobservationssatellitter, som ofte bruger månen som reference.
Kortlægning af kornstørrelse og ruhed
- Ved at analysere reflektansdata kan missionen estimere overfladens kornstørrelse og ruhed, selv på sub-pixel niveau.
- Dette er relevant for in-situ ressourceudnyttelse (ISRU), hvor missionen kan identificere områder med optimale overfladeforhold.
- Det kan også gavne fremtidige sample-return-missioner, hvor en mere præcis kortlægning af overfladens beskaffenhed kan øge succesraten for materialeindsamling.
Organisering, teknologi og tidsplan
Organisering og teknologi
Missionen ledes af Københavns Universitet (KU), der også etablerer missionens science operations centre, der vil stå for analysen af de store mængder billeder, som missionen vil generere, samt planlægning af hvilke områder der skal kortlægges. Konsortiets industri- og universitetsaktører bidrager med forskellige nøglekomponenter:
- Satellitten bygges af Space Inventor (Danmark)
- Teleskopet udvikles af Scanway (Polen)
- Kemisk og elektrisk fremdrift leveres af partnere fra Holland
- Kommunikationsudstyr leveres af en slovensk virksomhed
KU og de øvrige universiteter i projektet står for at afdække hvad der kræves af både satellit og teleskop samt den videnskabelige og tekniske analyse af data.
Tidsplan
Såfremt missionen udvælges af ESA, starter implementeringen af missionen i 2025.
Satellitten forventes at være klar til opsendelse ultimo 2028.
Man forventer, at missionen i tre år derefter vil kunne levere vigtige videnskabelige resultater, der kan anvendes både til videre udforskning af Månen og til forbedring af klimamodeller på Jorden.
Politik, vision og fremtid
Politisk og strategisk relevans
Realiseringen af missionen afhænger af politisk opbakning og finansiering.
Med den aktuelle udvikling af en ny dansk rumstrategi, hvor Máni missionen er nævnt i den danske rumstrategi, er timingen optimal. Der er et øget fokus på at styrke Danmarks bidrag til ESA og samtidig sikre en mere synlig national deltagelse i rumforskning. Det danske erhvervsliv har været en stærk fortaler for et større ESA-bidrag og ser missionen som en mulighed for at styrke Danmarks engagement i rumsektoren, da missionen har store videnskabelige og kommercielle perspektiver, der sigter mod at forbedre jordens klimamodeller og være til gavn for fremtidige bemandede månemissioner. Derudover kan en danskledet mission også øge offentlighedens interesse for naturvidenskab.
Vision og fremtidsperspektiver
Máni missionen repræsenterer et vigtigt skridt i udforskningen af Månen og kan spille en central rolle i den fremtidige bemandede udforskning af rummet. De metoder, der udvikles i forbindelse med missionen, kan ligeledes anvendes til kortlægning af andre himmellegemer i solsystemet. Her er ikke mindst Mars en oplagt kandidat, specielt da målet for både ESA og NASA er, at astronauter til Månen blot er et skridt på vejen mod at kunne sende de første astronauter til Mars. Máni missionen, som den første mission af sin slags, kan således lægge grundlaget for europæisk - og dansk - lederskab indenfor denne nyudviklede kortlægningsmetode.
Missionen er et eksempel på, hvordan dansk grundforskning og innovation kan bidrage til den internationale videnskabelige indsats og skabe nye muligheder for samarbejde mellem akademiske institutioner og rumindustrien.
Et samarbejde mellem
Den Europæiske Rumorganisations (ESA) strategi 'Explore 2040'
Kontakt
Jens Frydenvang
Lektor
Globe Institute
E-mail: jfrydenvang@sund.ku.dk
Mobil: +45 20 65 50 63
Telefon: +45 35 33 39 23
Centre for Star and Planet Formation
Øster Voldgade 5-7
1350 København K